Kom godt fra start
Skriv indlæg
For at skrive et nyt indlæg skal du først logge ind i din blog administration. Du kan finde dit brugernavn og kodeord i din tilmeldingsmail.
Når du er logget ind i administrationsdelen kan du klikke på "Skriv" i menuen øverst på siden. Du har nu mulighed for at skrive dit indlæg. Udfyld de blanke felter og klik på "Udgiv" knappen når dit indlæg er klar til at blive gemt og vist på din blog.
Skulle du nu være i gang med at skrive et indlæg men ikke ønsker at udgive det endnu så har du mulighed for at gemme det som en kladde. Det eneste du skal gøre anderledes end ved udgivelse af et indlæg er at du i stedet for at klikke på "Udgiv" knappen skal klikke på "Gem" knappen. Nu er dit indlæg gemt som en kladde som kan redigeres og udgives på et senere tidspunkt.
Rediger indlæg
For at kunne redigere et indlæg skal du være logget ind i din blogs administration. Klik nu på "Håndter" i menuen øverst på siden.
Efter klik på "Håndter" i menuen vises en liste over alle dine indlæg. Klik på redigere linket ud for det indlæg du ønsker at redigere. Nu kan du skrive videre på dit indlæg og har igen mulighed for at udgive eller gemme dit indlæg.
Kategorier
Et indlæg kan tildeles en eller flere kategorier. Når du er ved at skrive/redigere et indlæg er der en boks der hedder Kategori. I denne boks vælger du, hvilken eller hvilke kategorier indlægget skal registreres i. Mangler du en kategori, kan du hurtigt tilføje den ved at skrive navnet på en ny kategori i det blanke felt og klikke på knappen "Tilføj". Den nye kategori bliver nu automatisk tilføjet.
Beskyt Indlæg
Du har mulighed for at tilføje et kodeord på dit indlæg således at kun de personer der kender kodeordet kan få lov til at læse indlæget. Alt du skal gøre for at beskytte dit indlæg er at du skal indtaste et kodeord i "Beskyt indlæg" boksen og derefter udgive eller gemme dit indlæg. Dit indlæg kan nu kun læses ved at angive kodeordet.
Generelt
Den bedste måde at lære blogsystemet at kende er ved at prøve sig lidt frem. Prøv fx. at udskifte udseende på bloggen, indsætte billeder og lignende. Sidder du fast så prøv at kigge i vores avancerede guide. Hvis ikke du finder svaret her så er du velkommen til at sende en besked til os via kontakt formen.
Hvis du gerne vil gøre din blog kendt for omverdenen så er her en kort række forslag:
1. Send et link til din blog til alle dine venner og familie medlemmer.
2. Tilmeld din blog til tjenester såsom blogbot.dk og lignende sites - dit feed findes på adressen http://familien.dk/dinblogsnavn/feed. Din blog bliver ved oprettelse automatisk tilmeldt overskrift.dk.
3. Søgemaskine tilmelding - google.com, yahoo.com, msn.dk osv.
De tre forslag er kun et udpluk af hvad der kan gøres for at blive mere synlig på nettet. Familien.dk vil på sigt komme med flere og mere uddybende forslag til at få din blog gjort mere synlig på nettet.
God fornøjelse.